Øvelser

qigongsilke.dk

Kinesiske helseøvelser og livs filosofi (TKM)

- for et liv i balance

 

Øvelser

 

Ba Duan Jin

Der findes rigtig mange qigong sets. Nogle taler om flere tusinde. Qi Gong øvelser kan være mere 'all round' eller rettet specifikt imod en konkret ubalance. I min undervisning tager jeg udgangspunkt i Ba Duan Jin, som kan oversættes til Silkeøvelserne, eller den 8-delte brokade. Ba Duan Jin i den form, som jeg underviser den er en videre udvikling af den oprindelige. Dette set er medicinsk Qi Gong. Det har vist sig, at rigtig mange mennesker har stor glæde af dette set. Ba Duan Jin er bløde rolige øvelser udført i koncentration hvor åndedræt og bevægelser følges harmonisk ad. Under punktet galleri ses en planche over Ba Duan Jin settet.

 

Standing

Standings er forskellige statiske stillinger, hvor krop og sind harmoniseres. Det er ret genialt faktisk, for i disse øvelser hviler man samtidig med at der trænes.

 

Tai Chi

Tai Chi er kampsport, dog i den betydning at det er selvforsvar der træners. Man vil aldrig angribe, men forsvare sig. Styrke, balance, koncentration er nøgleord. Tai Chi er også helse træning.

 

Generelt

Generelt arbejdes der på at være afspændt, at være blød, at kunne give slip. Styrken ligger i det bløde. Resultaterne opnås bedst ved at træne smartere end hårdere!

 

I min undervisning indgår Ba Duan Jin som beskrevet ovenfor, Standings, Tai Chi samt andre øvelser og sets tilpasset holdet.

 

Træningsform

I Qi Gong træning tager hver enkelt på holdet udgangspunkt i sig selv og eget standpunkt, hvorfra udvikling sker uden pres. Det er uinteressant hvordan 'det går med sidemanden' på holdet. Man træner derfra hvor man selv er. Det lyder nemt, men det er faktisk svært for de fleste at lytte ordentligt til sin krop. Vi er så vandt til at 'se til siden' for at forholde os til, hvor vi er i forhold til de andre. Og vi er vandt til at der står en 'indpisker' og presser os. Hele tiden! I qigong er det fuldstændigt anderledes! Her er vægten lagt på en erkendelse af, hvor man selv er i sin udvikling. Den enkelte tager udgangspunkt i egen 'udgave', hvorfra man begynder, og øvelserne gør arbejdet. Det bedste resultat opnåes ved at arbejde derfra, hvor man er, og blidt skubbe til sin grænse og at skrue lidt ned, når der er behov for det. Nogle dage kan man mere end andre dage. Opgaven i at mærke godt efter og agere hensigtsmæssigt herpå er vigtig.

 

 

 

 

__________________________________________________________________________

Copyright © qigongsilke.dk All Rights Reserved

MONIKA LISBETH P.

mail@monika.one

telefon 2629 7151

KONTAKT

 

 

 

 

Senest opdateret 7. oktober 2017

 

_________________________________________________________________________